“Zodiakmanden”. Gregor Reisch: Margarita philosophica, 1503.

Det var alment accepteret i renæssancen, at der var en ubrydelig sammenhæng mellem alting i universet, og at mennesket kunne trænge ind i naturens hemmeligheder for at finde de skjulte sammenhænge, hvis blot det kendte de rette metoder. Magiske videnskaber som alkymi og astrologi blev betragtet som et middel til at opnå kendskab til naturen gennem observationer og eksperimenter.

Det var derfor, at det var helt naturligt for renæssancens videnskabsmænd at arbejde med magi, astrologi og alkymi. Det var ligefrem forventet, at en astronom som Tycho Brahe var en dygtig astrolog og alkymist, for kun ved udforskningen af alle disse felter ville han kunne forstå universets indretning. Som Tycho Brahe selv skriver:

“Det er vigtigt at vide, at de syv planeter i himlene svarer til de syv metaller på jorden og de syv vigtigste organer i mennesket. Alle disse ting er så fint og harmonisk arrangeret i forhold til hinanden, at de næsten lader til at have samme funktion, form og natur" og "Altså, solen og månen svarer til de to ædleste metaller, guld og sølv, og i mennesket til de to vigtigste organer, hjertet og hjernen.”

“Zodiakmanden” viste sammenhængen mellem menneskets organer, metallerne og himmellegemerne.