Portræt Paracelsus. |
Alkymi og medicin
I kælderen på Uraniborg havde Tycho Brahe indrettet et veludstyret alkymistisk værksted. Når man tænker på alkymister og alkymi i dag, er det ordet guld, der dukker op, men Tycho Brahe arbejdede hovedsageligt med at fremstille lægemidler. Man kan opdelte renæssancens alkymister i tre grupper: 1. De praktiske, der forsøgte at fremstille guld af mindre ædle metaller. 2. De praktiske, der hovedsageligt arbejdede på at fremstille medicinske medikamenter. 3. De filosofiske, som brugte alkymien som allegori, dvs. billedlig fortolkning af en åndelig udvikling. Tycho Brahe hørte til i den praktiske gruppe, han udviklede medicin. Grundlaget for den alkymistiske, medicinske videnskab findes hos den tidlige renæssancealkymist Paracelsus (1493-1541), som var foregangsmanden inden for fremstilling af medicin i renæssancen. Han mente, at der i naturen kunne findes et remedium for enhver lidelse, og det kunne være planter, metaller eller mineraler. Han brugte også magneter, som han mente kunne balancere kroppens energier; en tanke, man genfinder hos nogle moderne alternative behandlere. |
||