Tychos død

Omstændighederne omkring Tycho Brahes død har i mange år været uvisse. Den traditionelle version lyder sådan: “Da Tycho Brahe var til taffel hos den bøhmiske Grev Rosenberg, nåede han ikke at tømme blæren inden middagen startede. Arrangementerne dengang kunne vare flere timer, og bød på rigeligt mad og drikke. Af høflighed undlod Tycho Brahe at gå på toilettet, og til sidst blev presset på hans blære så stort at den bristede. Ni dage efter døde han under store smerter. I 1991 fik Danmark en gave af den tjekkiske stat. Gaven var et stykke af Tycho Brahes ligklæde samt et stykke af hans skæg, som var blevet optaget af hans grav i Prag. Skægget brugte man så til en retsmedicinsk undersøgelse. Udfra skægget kunne man se at Tycho Brahe havde utroligt meget kviksølv i kroppen. En dosis der ville være dødelig hvis den blev optaget på en gang. I 1996 fik man fingrene i noget af Tycho Brahes hår, også optaget fra hans grav i Prag. Og i det hår kunne man aflæse, at kviksølvet var kommet ind i kroppen i en periode af 5-10 minutter. Men hvordan har han optaget al den kviksølv i kroppen? Tycho Brahe lavede meget medicin, og et vigtigt virkemiddel i hans medicin var til tider kviksølv.
Johannes Kepler beskriver Tycho Brahes vandladningsbesvær. Måske var det ikke noget nyt og måske har han forsøgt at behandle det med det med sin egen kviksølvholdige medicin? Så der er noget der tyder på, at Danmarks førende alkymist og astronom, kort før taffelet hos Grev Rosenberg, har taget noget af sin egen medicin, og dermed slog sig selv ihjel.